DK

Den gamle kirke, den nye kirke og sognegården fremtræder som tre forskellige bygningsformer, et rektangel, en rotunde og en fløjbygning. Kirkepladsen dannes mellem de 3 bygninger og med den gamle vestlige kirkegårdsmur som pladsens rygrad.

Den nye kirke er udformet som to sammensatte cylindriske bygningskroppe. En indre rotunde i hvidkalket murværk, som indeholder kirkerummet. Og en lidt lavere og større ydre cylinder med en kunstnerisk udsmykket glasfacade. Den ydre cylinder indeholder sideskibe, våbenhus, sakristi og øvrige birum. Glasfacaden udføres som en kombination af transparente, translucente og forskelligt farvede felter, monteret på en bærende diagonalstillet stålkonstruktion, som giver denne bygningskrop en lethed i udtrykket overfor kirkerummets tunge murede massiv. Dagslyset filtreres og reflekteres som spredte farvespejlinger på kirkerummets hvidkalkede vægge.
Den gamle kirke, den nye kirke og sognegården fremtræder som tre forskellige bygningsformer, et rektangel, en rotunde og en fløjbygning. Kirkepladsen dannes mellem de 3 bygninger og med den gamle vestlige kirkegårdsmur som pladsens rygrad. Pladsen kan om sommeren anvendes til udendørs gudstjenester, kirkespil og aktiviteter for børn og unge. Kirkepladsen opleves som en central lysning i en birketræslund, der plantes ud over arealet. Dette enkle greb binder de 3 bygninger sammen, og giver derved kirkens område en overordnet karakterfuldhed.

 

  • Projektperiode 2006 - 2012
  • Omfang 700 m²
  • Byggesum 31 mio. kr. ekskl. moms
  • Anvendelse Kirke
  • Adresse Kirkebakke Allé 9, 2625 Vallensbæk
  • Bygherre Vallensbæk Sogns Menighedsråd
  • Ydelse Totalrådgivning
  • Arkitekt Erik Møller Arkitekter / Brøgger Arkitekter
  • Ingeniør MOE AS
  • Udbudsform Storentreprise

KONTAKTPERSON:

Trine Neble

Arkitekt / Partner

T [+45] 4214 7039

tn@ema.dk

TILBAGE TIL TOP