DK

Erik Møller Arkitekter (EMA) har siden 1935 været en af Danmarks væsentligste arkitektvirksomheder karakteriseret ved kreativitet og høj faglig kvalitet. Firmaets ca. 35 medarbejdere leverer sikre løsninger og smuk arkitektur, der tager højde for byggeriets historiske og sociale kontekst.

Hos Erik Møller Arkitekter opererer vi i spændingsfeltet mellem restaurering og nybyggeri. Vi kombinerer forståelsen for bygningsarven med evnen til at arbejde innovativt og gentænke vores byer og bygninger, så de skaber værdi langt ud i fremtiden.

Vores særkende er den stærke tilgang og metode, vi lægger til grund for opgaveløsningen. Vi har en transformeringstilgang til arkitektur, der stammer for vores mangeårige erfaring med renovering og restauraring af kulturejendomme. Vi stræber efter at få bygningerne til at passe sammen og til at passe ind i omgivelserne.

Tegnestuen er organiseret i tre faglige indsatsområder: Kulturbyggeri, institutioner og boliger. De forskellige opgavetyper inden for restaurering og nybyggeri smitter positivt af på hinanden gennem metode, værdisætning, materialebevidsthed, projekt- og byggelogistik. Vores styrke er vores faglige spænd og vores mulighed for at inddrage specialkompetencer i tværfagligt samarbejde. Vores projekter spænder fra svært komplicerede restaureringer til højteknologiske komplekse nybyggerier.

Kvalitet er et centralt omdrejningspunkt for tegnestuens arbejde, både i det daglige arbejde og i forbindelse med det enkelte projekt.

 

Læs mere om vores kompetencer inden for byggeri, kulturarv og bygherrerådgivning her

 

TILBAGE TIL TOP