I juni 2010 afleveres det første erhvervsbyggeri i Energiklasse 1 til Århus kommune. Det er et busanlæg med kontor, personalefaciliteter, værksted samt vaskeanlæg. Anlægget er på ca. 1.100 m². Hertil kommer p-plads til busserne rundt om anlægget, som er beliggende i Tilst. Energiklasse 1 er opnået ved både god isolering samt bl.a. 70 m² solceller.
Med ibrugtagningen af dette anlæg, tegnet af KPF Arkitekter AS, har Århus kommune taget et vigtigt skridt i forhold til mere miljøvenligt byggeri. Og man har samtidigt sendt et klart signal om viljen til at mindske CO2-udledningen.
Triconsult har været ingeniører og Gråkjær Industribyg har været entreprenør.
Bliv inspireret og opdateret med de seneste nyheder fra KPF Arkitekter.