»Et smukt og fleksibelt hus for alle borgere i Silkeborg Kommune«
Således udtaler formand for Kultur- og Fritidsudvalget Steen Vindum sig om Silkeborgs nyåbnede Medborgerhus, som KPF Arkitekter har tegnet.
Det nye Medborgerhus er vinderforslaget fra totalentreprisekonkurrencen, som KPF Arkitekter i 2008 vandt sammen med Rambøll og MT Højgaard.
Byggeriet er ”hjørnestenen” i det mangfoldige udbud af kulturtilbud, som Silkeborgs borgere frem over kan nyde godt af ved Bindslev Plads midt Silkeborg. Huset rummer en stor centralt placeret Café, som er foyer for hele bygningen. Bygningen indeholder sale og mødelokaler til alle mulige formål i varierende størrelser fra 15 til 300 m².
KPF Arkitekter er tilfredse med byggeriet og stolte over de gode materialer og den pæne finish, som byggeriet er opført i.

Læs mere om projektet her »
Bliv inspireret og opdateret med de seneste nyheder fra KPF Arkitekter.